Hexafluorine mod flussyre

Flussyre (HF) er et af de farligste kemikalier på arbejdspladsen, fordi det trænger gennem huden og kan give alvorlige skader, selv om stænket ser lille ud. Hexafluorine fra Prevor er en skyllevæske udviklet specielt til førstehjælp ved sprøjt med flussyre på hud og i øjne. Vi fører Hexafluorine i 500 ml og 2 x 500 ml. Se også Diphoterine, øjenskyl og nødbrusere.

Hvad er Hexafluorine?

Hexafluorine er en skyllevæske fra Prevor – producenten bag Diphoterine – udviklet specielt til flussyre og andre fluoridholdige syrer. Almindeligt vand og øjenskyl skyller syren af overfladen, men Hexafluorine er lavet til også at binde både syren og fluoridionerne, der ellers kan trænge ind i vævet.

Hvem har brug for Hexafluorine?

Flussyre bruges bl.a. til ætsning og rensning af glas og metal, i elektronik- og halvlederproduktion, ved bejdsning af rustfrit stål, i laboratorier og i visse fælgrens- og afkalkningsmidler. Arbejder I med flussyre eller produkter, der indeholder det, bør Hexafluorine stå klar ved arbejdsstedet.

Hvorfor er flussyre så farlig?

  • Flussyre trænger hurtigt gennem huden og kan skade vævet i dybden.
  • Smerten kan komme forsinket, især ved fortyndet syre, så skaden opdages for sent.
  • Selv små stænk kan være alvorlige og kræve lægebehandling.

Brug og beredskab

Skyl hurtigst muligt efter uheldet, og følg producentens brugsanvisning. Søg altid læge efter kontakt med flussyre – også ved små stænk – og ring 112 ved større uheld. Hexafluorine erstatter ikke den lægelige behandling, men er en vigtig del af førstehjælpen. Til andre kemikalier, se Diphoterine. Har du spørgsmål, så ring til os på +45 71 99 32 60.

Ofte stillede spørgsmål om hexaflourine

Hvad bruges Hexafluorine til?

Til førstehjælp ved sprøjt med flussyre (HF) og andre fluoridholdige syrer på hud og i øjne.

Hvad er forskellen på Hexafluorine og Diphoterine?

Diphoterine bruges til mange typer kemikalier. Hexafluorine er udviklet specielt til flussyre og fluoridholdige syrer.

Skal jeg til læge efter flussyre på huden?

Ja, altid – også ved små stænk. Flussyre kan give skader i dybden, og smerten kan komme forsinket.

Hvor skal Hexafluorine stå?

Lige ved arbejdsstedet, hvor der arbejdes med flussyre, så der kan skylles med det samme.