Hold dine sikkerhedsbriller klare og klar til brug
Snavsede, ridsede eller duggede briller er den mest almindelige grund til, at sikkerhedsbriller bliver taget af. Med det rigtige tilbehør holder brillerne længere, udsynet forbliver klart, og brillerne er der, når der er brug for dem.
Brillerens og rensestationer
Almindeligt papir og tøj ridser glasset og slår anti-dug-belægningen i stykker. Brug i stedet:
- Brillerensevæske, fx Bollé B-Clean og Uvex rensevæske, der fjerner fedt og støv uden at skade belægningen.
- Renseservietter i enkeltpakninger eller dispensere fra 3M, Bollé og Portwest – nemme at have i lommen eller bilen.
- Rensestationer til væggen med væske og papir samlet ét sted, fx Uvex og Portwest PA02. Ideelle ved indgange, i værksteder og produktion.
Skyl gerne grove partikler af med vand først, så de ikke trækkes hen over glasset og ridser.
Brillesnore
En brillesnor holder brillerne om halsen, når du ikke bruger dem, så de ikke bliver tabt, trådt på eller glemt. Elastiske snore som Flexicord og Portwest PA30 holder også brillerne fast på hovedet, når du bøjer dig eller arbejder over hovedhøjde.
Brille opbevaring: etuier og poser
Ridser opstår ofte, når brillerne ligger løst i lommen, værktøjskassen eller bilen. Et hårdt etui, fx Portwest PA15 eller Bollé etui med burrelukning, beskytter mod tryk, mens en brillepose i mikrofiber både beskytter og kan bruges til at tørre glasset af. Bollé har også en større pose til goggles.
Reservedele og indsatser
Med en indsats til egne brilleglas, fx Portwest Focus PA13, kan en optiker sætte din styrke i sikkerhedsbrillen. Se også sikkerhedsbriller med styrke. Til ansigtsskærme findes reservevisirer, fx Bollé IFS20.
Skal I have en rensestation eller servietter til hele arbejdspladsen, så ring til os på +45 71 99 32 60. Se også alle sikkerhedsbriller.