Sikkerhedssko

Ofte stillede spørgsmål om sikkerhedssko

Hvordan finder jeg den rigtige størrelse i sikkerhedssko?

Mål foden sidst på dagen med arbejdssokker på, og læg ca. 1 cm til længden. Tæerne må ikke røre tåhætten, når du går ned ad en skråning. Størrelserne kan variere mellem mærker, så tjek producentens størrelsesguide.

Må man skifte indlægssålen i sikkerhedssko?

Sikkerhedssko er testet med den indlægssål, de leveres med. Brug derfor kun indlægssåler, som producenten har godkendt til modellen, især i ESD-sko, hvor sålen er en del af afledningen.

Kan man vaske sikkerhedssko?

De fleste sikkerhedssko tåler ikke maskinvask. Børst snavs af, tør dem af med en fugtig klud, og lad dem tørre ved stuetemperatur. Tag indlægssålen ud, så skoen tørrer helt.

Hvad betyder SR og SRC under sålen?

Begge viser, at sålen er testet for skridsikkerhed. SRC var den højeste klasse i den gamle standard. I EN ISO 20345:2022 er skridsikkerhed et grundkrav, og SR viser, at skoen også er testet på fliser med glycerin.