Stort udvalg af førstehjælpsudstyr

Hos SikkerhedsGiganten finder du et stort udvalg af forskelligt førstehjælpsudstyr. Vi har oprettet en række underkategorier, så det er nemmere at finde rundt i shoppen. Alle de her underkategorier har hver deres formål og funktioner.

Førstehjælp er den hjælp, almindelige mennesker kan give en tilskadekommen, før fagfolk kan overtage behandlingen i ambulancen og på hospitalet. Er du i nærheden af en, der kommer til skade, er der stort set altid noget, du kan gøre for at gøre skaden mindre. Med førstehjælpsudstyr ved hånden, er du klar til at hjælpe ved store såvel som små skader.

Det vi mener er meget vigtigt, og som virkelig kan gøre en forskel, er hjertestartere, genoplivningsmasker, førstehjælpskasser m.m. Alt hvad vi sælger her, kan gøre en kæmpe forskel hvis uheldet er ude.

Hos SikkerhedsGiganten mener vi, at det er vigtigt, at man har et godt udvalg af førstehjælpsudstyr, da det er et meget vigtigt redskab, som kan redde liv, og gøre at personen overlever eller slipper med et minimum af skader.

Alle virksomheder har individuelle behov til førstehjælpsudstyr, og det varierer fra arbejdsplads til arbejdsplads, hvilket førstehjælpsudstyr og hvor meget, der er behov for.

Det er vigtigt, at udstyret vedligeholdes og placeres hensigtsmæssigt. Alle medarbejdere bør være fortrolige med, hvor førstehjælpskasser, øjenskyl, brandslukkere med mere er placeret i virksomheden i tilfælde af uheld.

Det er dog ligeså vigtigt, at medarbejdere kan finde frem til den rigtige forbinding i førstehjælpkassen. Mange af produkterne er markeret og nemme at anvende. F.eks. er førstehjælpsstationerne fra Cederroth udstyret med let forståelige piktogrammer og referencekoder, der gør dem nemme at genopfylde.

Hjertestarter
En hjertestarters vigtigste formål er at redde liv. Hjertestarteren som også kaldes Automatisk Ekstern Defibrillator (AED), er et livsvigtigt redskab i situationer, hvor personer falder om med hjertestop uden for hospital.

Hjertestarteren er en meget vigtig støtte i den livreddende førstehjælp indtil ambulancen ankommer. Den giver instruktion samt en diagnose af hjertet og udsender et livsvigtigt elektrisk stød ved hjertestop. Det her stød har til hensigt at få hjertet til at slå normalt igen. Det kræver dog, at der sker både hjerte-/lungeredning og hjertestarter så hurtigst som muligt.

Hvert eneste minut tæller, når en person falder om med hjertestop. I sådan et tilfælde stopper hjertet med at pumpe blod rundt i kroppen. Det betyder dermed, at kroppens organer ikke får ilt og begynder at tage skade.

Det er derfor vigtigt at kunne træde til og hjælpe personen i minutterne op til at de professionelle reddere kommer frem.

Den mest effektive behandling er kombinationen af tidlig hjerte-/lungeredning samt stød fra en hjertestarter. Gør man det inden for de første 3-5 minutter, så øges muligheden for overlevelse med 60-75%.

Førstehjælpskasse
En biltur kan resultere i både klemte fingre i bildøren, hårde opbremsninger som kan resultere i små eller store sår, eller skader i øjet.

Det kan også være en god idé at have en stærk saks i tilfælde af, at det er nødvendigt klippe en sele over.

Her er det derfor vigtigt at din førstehjælpskasse til bilen indeholder forskellige typer plastre, renseservietter, stærk saks + forskellige typer af forbindinger.

Det kan også være en god idé at overveje et færdselsrelateret førstehjælpskursus, hvor man lærer at håndtere alle typer færdselsrelaterede ulykker, såsom nakke- og rygskader, knoglebrud, blødninger og forbrændinger.

Øjenskyl
Øjenskyl kan fjerne gener, når du får fremmedlegemer i øjet og forebygge komplikationer efterfølgende. Det er nemt at få noget i øjet, f.eks. støv fra luften, snavs, rengøringsmidler eller maling fra dine hænder. Arbejder du med maskiner og værktøj, der kan give dig splinter af træ eller metal i øjet er risikoen endda større.

At få noget i øjet kan være særdeles ubehageligt, da øjet er ekstremt følsomt. Forbliver det ubehandlet kan situationen udvikle sig til øjen-, hornhinde- eller regnbuehindebetændelse. Sørger du for at skylle øjet straks efter, at uheldet er sket, forebygger du muligheden for betændelse, og undgår, at fremmedlegemer sætter sig fast.

I brug skyller du øjet med en blød og behagelig stråle. Produktprogrammet rummer alt fra den lille handy flaske, du altid kan have med dig, til væghængte stationer, som gør hjælpen let at finde i en nødsituation.