Sikkerhedshjelme

Sikkerhedshjelme beskytter hovedet mod faldende genstande, slag og stød på byggeplads, i industri, skov og ved arbejde i højden. Vi fører hjelme fra bl.a. Kask, Petzl, Guardio, 3M, Hellberg og Portwest – byggehjelme, klatrehjelme og hjelme med MIPS. Byg din hjelm ud med hjelmhøreværn og tilbehør til hjelme, eller se hjelme med visir.

Sådan vælger du den rigtige sikkerhedshjelm

En sikkerhedshjelm skal beskytte mod de risici, der er på din arbejdsplads, og sidde så godt, at du har den på hele dagen. Start med standarden, og vælg derefter komfort, ventilation og tilbehør.

Byggehjelm eller klatrehjelm

  • EN 397 – industrihjelm: beskytter mod genstande, der falder ned ovenfra. Hagerem er valgfri og skal give efter ved træk, så hjelmen ikke kvæler, hvis den sidder fast. Den klassiske byggehjelm.
  • EN 12492 – klatrehjelm: har en stærk hagerem, der holder hjelmen på under et fald, og beskytter også mod slag fra siden. Til arbejde i højden, på stilladser, master og tage.

Mange moderne hjelme, fx Kask Superplasma og Zenith samt Petzl Vertex, findes i versioner, der opfylder begge standarder.

Tillægskrav på EN 397

  • -30 °C: hjelmen er testet ved meget lav temperatur
  • 440 Vac: elektrisk isolering mod kortvarig kontakt med strømførende ledninger. Gælder kun uventilerede hjelme
  • LD: testet mod sidelæns sammentrykning
  • MM: testet mod stænk af smeltet metal

MIPS og skrå slag

Mange hovedskader sker ved fald, hvor hovedet rammes skråt. Hjelme med MIPS, fx Guardio Armet og Volt, har et glidelag indeni, der kan mindske rotationskræfterne mod hjernen. Guardio-hjelmene har også twICEme, hvor redningsfolk kan læse nødinformation med en mobil.

Komfort og pasform

  • Hjuljustering gør det hurtigt at tilpasse hjelmen, også med handsker på.
  • Ventilation holder hovedet køligt om sommeren. Vælg en uventileret hjelm, hvis du skal have elektrisk isolering eller arbejder med stænk.
  • Tilbehørsslidser til hjelmhøreværn, visir og pandelampe. Tjek, at tilbehøret er godkendt til din hjelm.
  • Farve: mange arbejdspladser bruger farver til roller, og hi-vis gør dig lettere at se.

Hvor længe holder en hjelm?

Plast ældes af sollys og varme, så hjelme har en levetid, som producenten angiver i brugsanvisningen – ofte omkring 5 år fra produktion for en plastskal. Produktionsdatoen står inden i skallen. Kassér altid hjelmen efter et kraftigt slag, også selv om du ikke kan se skader.

Skal I have hjelme til hele holdet, evt. med eget logo, så ring til os på +45 71 99 32 60. Se også tilbehør til hjelme og bump caps.

Ofte stillede spørgsmål om sikkerhedshjelme

Hvornår er det påbudt at bruge sikkerhedshjelm?

Arbejdsgiveren skal vurdere risikoen. Er der fare for nedfaldende genstande eller for at slå hovedet, fx på byggepladser, under kraner og ved arbejde i højden, skal der bruges hjelm. Hjelmen skal stilles gratis til rådighed.

Må man male eller sætte klistermærker på hjelmen?

Brug ikke maling, opløsningsmidler eller tilfældige klistermærker, da de kan svække plastskallen. Brug kun mærker, som producenten har godkendt, fx Kask eget logo-mærker eller Petzl transparente stickers.

Hvad er forskellen på en sikkerhedshjelm og en bump cap?

En sikkerhedshjelm efter EN 397 beskytter mod genstande, der falder ned ovenfra. En bump cap efter EN 812 beskytter kun, når du støder hovedet mod noget, fx under maskiner eller i lave rum. Den må aldrig erstatte en hjelm.

Kan man få hjelme med eget logo?

Ja. Flere producenter tilbyder logotryk eller logomærker, der er godkendt til hjelmen. Kontakt os med antal og logo, så finder vi en løsning.