Turbo åndedrætsværn

Turbo åndedrætsværn (PAPR) blæser filtreret luft ind i masken eller hætten, så du ikke skal suge luften gennem filteret selv. Det giver høj beskyttelse, kølig luft og mindre træthed på lange arbejdsdage – og med hætte eller visir kan det bruges med skæg og briller. Vi fører turbo fra Sundström, CleanAIR, RSG og STS. Find komplette sæt, turboenheder, masker og hætter og filtre.

Sådan vælger du turbo åndedrætsværn

Et turboåndedrætsværn består af en batteridrevet turboenhed med filter, en slange og et ansigtsstykke. Turboenheden skaber overtryk, så forurenet luft ikke trænger ind – og du undgår åndedrætsmodstanden fra et almindeligt filterværn.

Vælg ansigtsstykke

  • Hætte eller visir (EN 12941, TH1–TH3): løst siddende, kan bruges med skæg og briller og beskytter også ansigtet.
  • Hel- eller halvmaske (EN 12942, TM1–TM3): tætsluttende og giver den højeste beskyttelse, fx til asbest og kemikalier.
  • Hjelm og svejseskjold: kombinerer åndedrætsværn med hoved-, ansigts- og svejsebeskyttelse.

Klasse 3 (TH3/TM3) giver den højeste beskyttelse. Se alle turbo masker og hætter.

Typiske opgaver

Turbo bruges ved langvarigt støvende arbejde, asbestsanering, svejsning, maling, sliberi, medicinalindustri og kemikaliearbejde. Til ATEX-områder findes EX-godkendte turboenheder som Sundström SR 500 EX og CleanAIR Chemical 2F EX. Ved asbestarbejde skal du altid følge Arbejdstilsynets regler.

Vil du have hjælp til at sætte det rigtige system sammen, så ring til os på +45 71 99 32 60. Se også trykluftforsynet åndedrætsværn og alt åndedrætsværn.

Ofte stillede spørgsmål om turbo åndedrætsværn

Hvad er et turboåndedrætsværn?

Et turboåndedrætsværn (PAPR) har en batteridrevet ventilator, der suger luft gennem et filter og blæser den ind i masken eller hætten. Det giver overtryk og gør det lettere at trække vejret.

Kan jeg bruge turbo med skæg?

Ja, med en løstsiddende hætte, et visir eller en hjelm. Tætsluttende masker kræver stadig glatbarberet hud, hvor masken slutter til.

Hvad er forskellen på TH og TM?

TH (EN 12941) gælder for hætter, visirer og hjelme. TM (EN 12942) gælder for hel- og halvmasker. Klasse 3 er den højeste i begge.

Hvad skal jeg tjekke, før jeg bruger turboen?

Tjek at batteriet er opladet, at filteret er korrekt monteret, og at luftstrømmen er tilstrækkelig – typisk med producentens flowmåler. Lyt efter alarmen, der advarer ved lavt flow eller batteri.