Hvad beskytter et mundbind mod?
Et mundbind er først og fremmest lavet til at beskytte omgivelserne mod den, der bærer det. Det fanger dråber fra næse og mund og forhindrer, at de lander på fødevarer, sår, instrumenter eller produkter. Derfor bruges mundbind i fødevareproduktion, køkkener, pleje og laboratorier.
Mundbind eller åndedrætsværn?
- Mundbind sidder løst og beskytter omgivelserne mod dråber fra dig.
- FFP2- og FFP3-masker er åndedrætsværn efter EN 149. De slutter tæt til ansigtet og filtrerer den luft, du inddånder, så de beskytter dig mod støv, partikler og aerosoler.
Arbejder du med støv, slibning, asbest, skimmel eller smitte i luften, er et mundbind ikke nok. Se hele udvalget af åndedrætsværn.
Hvorfor 3 lag?
Et 3-lags mundbind har et ydre lag, der afviser stænk, et filterlag i midten, der fanger dråber, og et blødt inderlag, der er behageligt mod huden. En bukkelig næsebøjle gør det muligt at forme mundbindet efter næsen, så det sidder bedre og ikke dugger briller lige så meget.
Sådan bruger du mundbind korrekt
- Vask eller desinficér hænderne.
- Sæt stropperne om ørerne, og træk mundbindet ned under hagen.
- Form næsebøjlen, så mundbindet dækker både næse og mund.
- Undgå at røre ved forsiden, og skift mundbindet, når det bliver fugtigt.
- Tag det af i stropperne, smid det ud, og vask hænder.
Skal I bruge mundbind i større mængder, så ring til os på +45 71 99 32 60. Se også alle hygiejneartikler.