Høreværn

Ofte stillede spørgsmål om høreværn

Skal arbejdsgiveren betale for høreværn?

Ja. Når støjen på arbejdspladsen overstiger 80 dB(A) i gennemsnit over dagen, skal arbejdsgiveren stille høreværn gratis til rådighed. Høreværnet skal passe til både støjen og den enkelte medarbejder.

Må man høre musik i høreværn på arbejdet?

Vælg et høreværn, der er godkendt efter EN 352-8. Her er lydstyrken på musik og radio begrænset, så den ikke i sig selv skader hørelsen. Tjek også jeres egne regler, for musik må ikke overdøve advarselssignaler eller kolleger.

Hvad betyder farverne på høreværnet?

Inden for en serie viser farven ofte dæmpningsniveauet, fx grøn, gul og orange i Hellberg Secure 1, 2 og 3. Farverne betyder ikke det samme på tværs af mærker, så se altid på SNR-værdien, når du sammenligner.

Hvornår skal et høreværn skiftes helt ud?

Udskift høreværnet, hvis kopperne er revnede, eller bøjlen har mistet sin spændkraft, så høreværnet ikke længere sidder tæt. Slidte ørepuder og dæmpningsindsatser kan du nøjes med at skifte med et hygiejnesæt.