Kollektion: Hvornår skal man bruge sikkerhedssko?

De fleste af os ejer en form for fodværn. Det kan være de træsko, som du har stående klar til at stikke fødderne i, når du skal et hurtigt smut udenfor. Eller et par gummistøvler, som beskytter fødderne mod regn og sikrer din balance på glatte græsplæner.

Til tider er der dog brug for mere beskyttelse end et par almindelige gummistøvler eller træsko kan yde. Det kan f.eks. være på arbejdspladsen, hvis du skal udføre et arbejde, hvor et par almindelige gode sko ikke yder tilstrækkelig beskyttelse, eller derhjemme.

Det er din arbejdsgivers pligt at sørge for, at du har det rette sikkerhedsudstyr til det arbejde, du skal udføre. Men derfor er det naturligvis godt selv at være bekendt med regler og pligter i forbindelse med udførelse af arbejde med risici.

For spørgsmålet er selvfølgelig ikke kun, hvornår man skal anvende sikkerhedssko, men også: Hvilke sikkerhedssko skal man anvende hvornår?

Regler og pligter for hvordan og hvornår man skal avende sikkerhedssko

Det er godt at kende de forskellige pligter, der er ved brug af sikkerhedsværn. De sikrer nemlig, at du er optimalt beskyttet, ligesom de sørger for, at sikkerhedsudstyret ikke i sig selv yder skade på din krop.

Her er et par vigtige huskeregler:

· Når du bruger sikkerhedssko eller andet værneudstyr i forbindelse med arbejde, så husk, at du skal bruge det fra arbejdets begyndelse og under hele arbejdet.

· Sørg for at sikkerhedsudstyret er egnet til det arbejde, du skal udføre. Læs mere om de forskellige typer af fodværn herunder.

· Sikkerhedssko skal ikke kun være egnet til det arbejde, du skal udføre; de skal også sidde ordentligt, så du ikke får gener af at have dem på. Pasform er vigtigt. Derfor skelner vi hos Sikkerhedsgiganten mellem sikkerhedssko til mænd og kvinder.

 

 

Selvom det er din arbejdsgivers pligt at sørge for at ovenstående bliver overholt, er det medarbejderes pligt at hjælpe til ved blandt andet at meddele fejl og mangler ved udstyret til arbejdsgiveren.

Forskellige typer af sikkerhedssko: Hvornår skal du anvende hvilke?

Du skal bruge sikkerhedssko, når der er risiko for at komme til skade ved det arbejde, du udfører. Men én sikkerhedssko beskytter sjældent mod alle farer – og det har du som regel heller ikke brug for. Derfor fås sikkerhedsfodtøj i mange forskellige former og materialer, afhængig af, hvad dine fødder skal beskyttes imod.

Måske skal du både beskyttes mod glatte overflader og kemikalier? Så er et par sikkerhedsgummistøvler et godt bud. Skal du beskyttes mod tunge genstande, der kan falde fra oven og spise genstande på gulvet, så kan du gå efter en sikkerhedsstøvle med værnesål.

Du finder begge dele blandt vores udvalg, og meget mere:

  • Træsko : Sikkerhedstræsko kan opfylde mange forskellige behov afhængig af udformning og materialer. Blandt vores sortiment kan du både finde sikkerhedstræsko med og uden hælkappe.

· Forstrækker du et fodværn, der sidder mere fast på foden, kan du vælge en traditionel sikkerhedssko eller sikkerhedsstøvler til de kolde måneder.

  • Gummistøvler med og uden beskyttelse. Gummistøvler med beskyttelse er særligt egnet til dig, der arbejder i landbrugs- og veterinærbranchen. Med et par gode sikkerhedsgummistøvler er dine fødder nemlig både beskyttet mod regn og mudder samt tunge genstande.
  • Jobsko , der blandt andet beskytter dig mod fald på glatte overflader.

Sikkerhedsfodtøj godkendelser: Hvornår er det nødvendigt med CE-mærkningen?

En anden måde at beskytte dine fødder under arbejdet er naturligvis ved ikke at gå på kompromis med sikkerheden på dit fodværn. Hvis skoene bruges i forbindelse med erhverv, er det lovpligtigt, at sikkerhedsværnet er CE-mærket. Det er din garanti for, at værnefodtøjet overholder EU-lovgivningen.

En CE-mærkning er dog ikke din eneste garanti for, at du bliver ordentligt beskyttet under dit arbejde. Udstyret skal bruges korrekt, og der følger altid en dansk brugsanvisning med ved EU-godkendt sikkerhedsudstyr.

Vær i den forbindelse opmærksom på, at det er din arbejdsgivers pligt at sørge for, at du ved, hvordan skoene bruges korrekt. Dvs. at du får de nødvendige instruktioner, samt at du bliver informeret om farerne ved ikke at bruge sikkerhedssko.

 

Sådan forlænger du levetiden på dine sikkerhedssko

Værnesko er en investering i din sikkerhed, som vi bestemt ikke kan anbefale, at du slækker på. Gå efter en ordentlig kvalitet – og naturligvis en CE-mærkningen, så du er sikker på en høj standard.

Det behøver dog ikke være en dyr investering. For selvom ordentig kvalitet har sin pris, så kan du selv gøre en indsats for, at du ikke skal ud og købe nye sikkerhedssko lige foreløbig.

Sørg for jævnligt at rengøre dine sikkerhedssko med vand og sæbe. Det sikrer, at dine sko bevarer deres beskyttende funktioner i længere tid.

Et par arbejdssko er ofte på fødderne i mange timer om dagen, og derfor vil mange også ønske at rengøre dem indvendigt, så der ikke kommer lugtgener. Brug i dette tilfælde en lugtfjerner, der er egnet til formålet, så du ikke risikerer at ødelægge indersiden af skoene.

Sikkerhedssko er skabt til at kunne klare sliddet fra hårdt arbejde, så hvis du selv lægger en indsats i at pleje dem undervejs i deres levetid, har du et par gode sikkerhedssko i lang tid.

Vil du gøre en ekstra indsats for at passe på dine fødder, når du anvender fodværn, kan du tage et kig på vores udvalg af fodpleje .

 

Vil du vide mere om brug af sikkerhedssko?

Vi håber, at du har fået et godt overblik over brugen af sikkerhedssko. Der er naturligvis mange regler på området; regler som skal sikre, at alle, der udfører et risikabelt arbejde, ikke får skader.

Derfor er der her en kort opsummering med de vigtigste huskeregler i forhold til, hvordan og hvornår man skal anvende sikkerhedssko:

· Brug altid sikkerhedssko, når arbejdet ikke kan udføres forsvarligt uden fodværn.

· Sørg for at vælge et par sko, der sidder ordentligt. Med andre ord: Prøv skoene, inden du køber dem.

· Tag højde for det arbejde, du skal udføre, og vælg sko, der yder den nødvendige beskyttelse.

· Invester i kvalitet, og pas på dine sko, så de holder i lang tid. Det kan ikke betale sig at gå på kompromis med din sikkerhed.

Hvis du ønsker et mere omfattende indblik i brugen af sikkerhedssko, kan vi anbefale at læse arbejdstilsynets vejledning. Find deres vejledning ved brug af værnefodtøj her .

 

 

Og tøv desuden ikke med at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller brug for vejledning i forbindelse med køb af sikkerhedssko.