Hvor tit bruger du sikkerhedsbriller i din dagligdag? Svaret er sandsynligvis: ikke ofte nok.
De fleste af os kender sikkerhedsbrillen fra nytårsaften, hvor vi årligt bliver mindet om at huske at beskytte øjnene, når vi skal ud at se på det smukke, men potentielt farlige, fyrværkeri. Og selvom vi er gode til at huske denne sikkerhedsforanstaltning, så er der mange andre situationer i vores dagligdag, hvor vi glemmer at beskytte vores øjne.
Måske er det derfor, du er her: fordi du gerne vil blive klogere på brugen af sikkerhedsbriller, og hvornår det er nødvendigt. Eller måske kommer det bag på dig, at sikkerhedsbriller kan bruges mere end én gang om året. Andre er måske landet her på grund af en arbejdsopgave i forbindelse med jobbet, hvor der er behov for ekstra fokus på øjensikkerhed.
Uanset hvad der bringer dig hertil, er vi glade for, at du tager din øjensikkerhed seriøst. For det gør vi også!
Derfor finder du her et klart overblik over, hvornår man skal bruge sikkerhedsbriller, samt hvilke typer, der findes.
Hvad beskytter sikkerhedsbriller imod?
De fleste af os har helt sikkert befundet os i en situation, hvor vi burde have brugt sikkerhedsbriller, men hvor vi undlod af forskellige årsager.
Måske var vi ikke var klar over, at situationen krævede øjenværn. Eller måske undervurderede vi blot nødvendigheden af øjenværn i den givne situation. For at vende tilbage til nytårsaften, så har mange af os sikkert slækket på sikkerheden med begrundelsen, at det nok ikke var nødvendigt, når vi stod i baggrunden og ikke selv fyrede raketten af.
Men husk, at hvis der går noget galt, så er raketten ligeglad med, om du står bagerst.
I alle situationer, hvor du er i risiko for at skade øjnene, er det derfor en god idé at anvende øjenværn; og hvis det er i forbindelse med arbejde, så er det lovpligtigt.
Den rette sikkerhedsbrille: Hvilken skal du vælge?
Hos sikkerhedsgiganten forhandler vi flere forskellige typer af sikkerhedsbriller. Sæt dig derfor ind i hvilken brille, du har behov for til dit arbejde, inden du anskaffer dig dit øjenværn. Skal øjenværnet f.eks. blot beskytte dine øjne, eller skal hele ansigtet dækkes ind? Og er det kun nødvendigt med sikkerhedsbriller, eller ønsker du et kombiværn, der kan beskytte dig mod flere risici? Læs mere om kombiværn i ansnittet: Øjenværn sammen med andet sikkerhedsudstyr.
Blandt vores udvalg finder du heldigvis et godt udvalg af flere typer øjenværn, så du er godt dækket ind, uanset hvad du er ude efter. Overordnet kan øjenværn deles ind i tre kategorier – og vi forhandler naturligvis alle tre slags:
Øjenværn: Hvad skal de beskytte imod?
Herunder får du et overblik over, hvad sikkerhedsbriller beskytter imod. Vi fremhæver blandt andet muligheden for styrkebriller til dig, der er nærsynet.
Styrkebriller
Styrkebriller eller sikkerhedsbriller med styrke er naturligvis til dig, der også gerne vil se, hvad du laver, når du udskifter din almindelige brille med sikkerhedsbrillen. For du kan naturligvis ikke droppe sikkerhedsbrillen, selvom du i forvejen bruger briller.
Helbriller
En helbrille (kaldes også googles eller kapelbrille) beskytter både dine øjne og området omkring dine øjne. Afhængig af størrelsen på modellen, kan en helbrille også bæres udenpå din almindelige brille med styrke, hvis dette er nødvendigt.
Ansigtsskærm
Modsat den almindelige sikkerhedsbrille og helbrillen dækker ansigtsskærmen, som navnet angiver, hele ansigtet. Blandt vores udvalg finder du både ansigtsskærme til engangs- og flergangsbrug.
Uanset hvilken type af øjenværn, du vælger, så er det vigtigt, at de opfylder nogle basale krav om beskyttelse. De skal altså alle kunne beskytte imod:
- Slag af varierende styrke
- Smeltede eller varme genstande
- Dråber – f.eks. fra kemiske væsker
- Støvpartikler og gasser
- Ridser
- Stråling
Dit øjenværn må desuden ikke kunne dugge til.
Øjenværn i hverdagssituationer
Der er et væld af hverdagssituationer, hvor få at os skænker øjenværn en tanke, men hvor det ville være en udmærket idé. F.eks. er visse kemiske stoffer er skadelige for vores øjne, og nogle af dem kan vi finde i vores eget hjem. F.eks. eddikesyre eller husholdningssprit.
Begge disse rengøringsmidler er skadelige at få i øjnene, så her kunne en almindelig sikkerhedsbrille være en god beskyttelse, når hovedrengøringen mælder sin ankomst. Det er vigtigt at understrege, at øjenværn ikke er påkrævet, når du anvender disse rengøringsmidler. Alternativt kan du skylle grundigt, hvis nogle dråber kommer i kontakt med dine øjne.
En anden hverdagssituation, hvor sikkerhedsbriller ikke blot er en god foranstaltning, men vigtig for din øjensikkerhed, er når du arbejder ude i værkstedet. For det er ikke os alle, der så gode til at huske brillen, når vi blot skal ordne noget hurtigt. Men som de fleste af os glemmer, så er hurtigt ikke det samme som sikkert. Hvis du f.eks. skal give et stykke træ en omgang med slibemaskinen, så kan du sagtens nå at få støv i øjnene, eller der kan komme splinter på afveje. Selv kortvarige aktiviteter kræver altså sikkerhedsudstyr, hvis aktiviteten kan være skadelig.
Hvis du er i gang med slibemaskinen, så husk også at anvende åndedrætsværn og høreværn.
Øjenværn på arbejde
Som det er gældende for alt andet sikkerhedsudstyr, skal sikkerhedsbriller anvendes i arbejdsøjemed, når arbejdet ikke kan tilrettelægges eller udføres på en måde, hvor dine øjne ikke bliver udsat for skade.
Når det er nødvendigt at anvende øjenværn i forbindelse med arbejde, er det din arbejdsgivers opgave at sørge for, at du har det rette udstyr. Det er også dennes opgave at sørge for, at sikkerhedsbrillen passer til dig. Til gengæld er det dit job at sikre dig, at brillen sidder ordentligt samt at sige til, hvis dette ikke er tilfældet.
Eksempler på arbejde, hvor sikkerhedsbriller kan være nødvendigt:
- Svejsearbejde
- Laboratoriearbejde
- Arbejde på byggepladser
Vær også opmærksom på, at sikkerhedsbriller ikke kun skal beskytte dem, der udfører arbejdet, men også dem, der befinder sig i nærheden af arbejdet, hvis der er risiko for, at de kan komme til skade.
Husk også at rengøre din sikkerhedsbrille efter brug.
Se vores udvalg af tilbehør til øjenværn
Øjenværn sammen med andet sikkerhedsudstyr
I nogle situationer vil det ikke være tilstrækkeligt kun at bruge sikkerhedsbriller. Her er det godt at være opmærksom på, at den samlede beskyttelse ikke må forringe sikkerhedsevnen på de enkelte dele. I forhold til sikkerhedsbriller skal du være særligt opmærksom på stængerne på brillestellet, som f.eks. kan give problemer, når du kombinerer øjenværn med høreværn.
En løsning på dette kan være kombiværn, hvor flere sikkerhedsfunktioner er samlet i ét sæt.
Se vores udvalg af skov- og industrisæt
Vil du vide mere om brug af sikkerhedsbriller? Læs mere på arbejdstilsynets hjemmeside.