Kollektion: BEKLÆDNING | Hvordan finder jeg det rigtige arbejdstøj?

Der stilles større og større krav til sikkerheden på arbejdspladsen, dette gælder også vores påklædning. Vores påklædning er en vigtig del for at opfylde disse sikkerhedsmæssige krav.

I denne guide vil du blive klogere på hvad de forskellige beklædningsgodkendelser betyder, og hvad man skal være opmærksom på, når man vælger sin beklædning.

PROFILBEKLÆDNING:
Profilbeklædning sikre genkendelse. Der er høj signalværdi i at være rigtig klædt på, ikke bare når det gælder sikkerhed, synlighed og komfort, men også når det gælder genkendelse af firmanavn og logo. I vores sortiment finder du et stort udvalg af profilbeklædning, som hele tiden opdateres med nye mode tendenser og farver.

Vi tilbyder både broderi og tryk på alt arbejdstøj, så dit firmanavn og logo er synligt.

VORES SAMARBEJDSPARTNERE:
Hos Sikkerhedsgiganten finder du et stort udvalg af kendte mærker. Vi er bl.a. forhandlere af:

Såfremt mærket eller produktet ikke er oprettet endnu, kontakt os pr telefon.

SÅDAN MÅLER DU KORREKT:
Undgå at købe den forkerte størrelse ved at måle dig selv. Det er en god idé at få nogen til at hjælpe dig, så målene bliver mere nøjagtige. Når du måles, skal du beholde tøjet på, stå afslappet og lad armene hænge løst ned.
 

Find et målebånd og før målebåndet rundt om kroppen. Målebåndet bør holdes stærkt, men ikke strammes.

  • Halsvidde måles rundt om halsen
  • Brystmål måles rundt om brystet på det bredeste sted
  • Taljemål måles ved at trække bukserne lidt ned, og måle rundt om taljen, uden på overdelen.
  • Skridtlængdes måles fra skridtet til kanten af fodtøjet.

 

Kort skridtlængde: 76-77 cm

Standard skridtlængde: 80-83 cm

Ekstra lang skridtlængde: 92 cm+

 

STANDARDER OG GODKENDELSER:
Arbejdstøj som skal yde en særlig beskyttelse, er EN-godkendt og har en klassificering. Det betyder, at tøjet kan beskytte dig mod snit, kædesav, flammer, elektrisk stød mv.

Herunder ses alle de godkendelser som arbejdstøj kan have.

EN 471 - Reflekterende tøj

Arbejdstøj i denne standard er tydeligt synlig advarselsbeklædning til professionel brug. Tøjet får sin synlighed fra florerende farver og reflekser.


X-ciffer: angiver produktets samlede klasse, afhængig af arealnet af den fluorescerende metervare og arealet på refleksen. Der er tre klasser, 1-3 hvor 3 er det højeste.
Y-ciffer: angiver refleksens evne til at reflektere lyset. Der er to klasser; 1 eller 2, hvor 2 er det højeste.

 

Formålet med at bruge reflekstøj er at beskytte den ansatte mod påkørsel ved at synliggøre vedkommende på lang afstand. Reflekstøjet yder ikke i sig selv nogen beskyttelse, hvis den ansatte bliver påkørt, men tjener alene det formål at give føreren af et køretøj længere tid til at reagere for at undgå påkørsel.

Erstattes af EN ISO 20471

Produkter certificeret med EN 471 inden 2012, kan stadig sælges og anvendes på længe det ønskes.

EN ISO 20471 - Reflekterende tøj, prøvningsmetoder

Beskyttelsesbeklædning, tydeligt synligt advarselsbeklædning - Prøvningsmetoder og krav.
Ciffer X: angiver produktets samlede klasse, afhængig af arealet af den fluorescerende metervare og arealet på refleksen. (Erstatter EN 471)


SE YDERLIGE INFORMATIONER LÆNGERE NEDE:

EN 1150 - Reflekterende tøj (IKKE TIL ARBEJDSBRUG)

Beskyttelsesbeklædning i fluorende materialer med reflekser, men som ikke er anvendelig eller godkendt til arbejdsmæssig brug.

EN 381 - Til arbejde med kædesav

Beskyttelsesbeklædning for brugere af håndholdt kædesav. Standarden er delt i forskellige områder, der hver omfatter specifikke dele af kroppen.

EN 381-5

Ben beskyttelse

EN 381-7

Handsker

EN 381-9

Gamacher

EN 381-11: Beskyttelse til øverste del af kroppen

Overstående standarder inddeles i fire klasse, der henviser til hastigheden på kædesaven, som testen er udført ved.

Klasse 0

16 m/sek.

Klasse 1

20 m/sek.

Klasse 2

24 m/sek.

Klasse 3

28 m/sek.

 

EN 381-5 er yderlig inddelt i typerne A, B og C. Type A og B har beskyttelse foran og dækker hvert ben 180 grader, mens type C har 360 graders beskyttelse, altså hele vejen rundt.

EN 470-1 - Svejsning

Beskyttelsesbeklædning mod varme og ild. Beklædning til brug ved svejsning eller lignende processer.

EN 531 - Varme

Beskyttelsesbeklædning til beskyttelse mod varme. (Erstattet af EN ISO 11612)

EN ISO 11612 - Varme og ild

Beskyttelsesbeklædning til beskyttelse mod varme og ild. (Har erstattet EN 531)

EN 533 - Varme og ild (begrænset flammespredning)

Beskyttelsesbeklædning som beskytter mod varme og ild. Materialekombinationen giver begrænset flammespredning. (Erstattes af EN ISO 14116)

EN ISO 14116 - Varme og ild (begrænset flammespredning) NY

Beskyttelsesbeklædning som beskytter mod varme og ild. Materialekombinationen giver begrænset
flammespredning. (Erstatter EN 533)

ENV 50354 - Elektrisk lysbue

Prøvningsmetoder for elektrisk lysbue mod materialer og klæder, som benyttes til arbejde hvor der er en risiko for at blive udsat for en elektrisk lysbue.

EN 13911:2004 - Brandhætte

Beskyttelsesbeklædning til brandmænd. Brandhætter med denne godkendelse, lever op til standarder og
minimums sikkerhedskrav og testmetoder. Brandhætter skal bæres med en EN 469 godkendt branddragt
og en EN 136 godkendt røgdykkerapparat, samt en EN 443 godkendt brandhjelm.

EN 469 - Branddragt

Beskyttelsesbeklædning til brandmænd - Ydeevnekrav til beskyttelsesbeklædning til brandbekæmpelse.

EN 343 - Beskyttelse mod regn

Tøj med denne godkendelse, beskytter mod regn.
Ciffer 1: Modstandsdygtig overfor vandgennemtrængelighed. Klasse 1-3, hvor 3 er den bedste klasse.
Ciffer 2: Vanddampsgennemtrængelighed. Klasse 1-3, hvor 3 er den bedste klasse.

EN 61482-1-2 - Spænding

Beskyttelsesbeklædning til arbejde under spænding. Beskytter mod termisk fare fra en elektrisk lysbue. Har
erstatte ENV 50354

EN 1149-3 & EN 1149-5 - Elektrostatisk

Beskyttelsesbeklædning med elektrostatiske egenskaber.

EN 13034 - Kemikalier

Beskyttelsesbeklædning mod flydende kemikalier, der stilles krav til væsketæt beklædning med begrænset
beskyttelse mod flydende kemikalier.

EN 342 - Kulde

Arbejdstøj med denne godkendelse, beskytter mod kulde. Denne standard specificerer krav og prøvnings
metoder for beklædning mod koldt vejr. Denne standard omhandler IKKE hoved- og fodbeklædning eller
handsker.

EN ISO 15797 - Industrivask

Industrivask og efterbehandlingsmetoder til prøvning af arbejdstøj. Standarden specificerer testmetoder og
udstyr, som kan bruges til at vurdere om materialer til arbejdstøj er velegnet til industrivask.

UV STANDARD 801 - UV stråler

Standard for beklædnings beskyttelse, som beskytter mod UV-stråler. Standarden specificerer hvor godt
tøjet yder beskyttelse mod solens UV-stråler. Den højeste beskyttelsesfaktor er 80.

EN 14404 - Knæbeskyttelse

Denne standard godkender knæbeskyttelse til knælende arbejdspositioner.

ØKO-TEX 100

Tiltro til tekstiler. Tekstilerne er kontrolleret mod sundhedsskadelige stoffer.

EN ISO 20471 - REFLEKS BEKLÆDNINGENS KLASSIFICERING

Denne nye standard, erstatter den tidligere standard EN 471. Produkter certificeret med EN 471 inden
2012, kan stadig sælges og anvendes på længe det ønskes.
Klassebetegnelsen (X), beskriver hvor godt produktet formår at beskytte brugeren. Klasse 3 er den højeste klasse, der kan opnås.

MIN. AREAL AF SYNLIGT MATERIALE I M2:

 

Klasse 3:

Klasse 2:

Klasse 1:

Refleksbånd:

0,20 m2

0,13 m2

0,10 m2

Fluorende materiale:

0, 80 m2

0,50 m2

0,14 m2

 

I denne nye standard skal alle reflekser opfylde klasse 2, hvad angår refleksions evne. Man har derfor valgt at fjerne denne mærkning som i tidligere standard var markeret som ”Y”.