Stort udvalg af hel- og halvdækkende åndedrætsværn

Hel -og halvmasker med udskiftelige filtre anvendes mod støvpartikler, gasser og dampe.

Helmasker dækker hele ansigtet, mens en halvmaske kun dækker næse, mund og hage.

Både hel -og halvmasker er udstyrede med udåndingsventil, som øger komforten. Disse masker fås i forskellige robustheder alt efter hvilken arbejdsopgave, der skal udføres.

Det er meget vigtig at understrege, at masken skal passe til personen!

Det er dermed ikke sikkert, at alle medarbejdere kan bruge den samme maske.

Filtrerende halvmasker må bruges ved koncentrationer med en volumenprocent på op til 0,1
Filtrerende helmasker: Ved Koncentrationer med en volumenprocent på op til 0,5.

Husk 3 timers reglen ved maskebrug
Brug af åndedrætsværn, som f.eks. en halvmaske er belastende for kroppen. Derfor er anvendelsestiden begrænset for visse typer.

Filtrerende åndedrætsværn, altså hvor brugeren selv skal trække vejret igennem et filter, må kun benyttes i 3 timer pr. døgn.

Forventes arbejdet at strække sig over 3 timer, skal der allerede fra arbejdets start anvendes åndedrætsværn med turboenhed, batteri eller trykluftforsyning.

At have skæg hæmmer maskers effektivitet
Har du skæg mindskes maskens effekt markant (mere end skægstubbe). Så har brugeren har fuldskæg, har masken stort set ingen effekt, da den ikke vil kunne slutte helt tæt. Den er dog bedre end ingenting.